Afrikas heltinde nægter at holde kæft

Hun voksede op i et krigshærget Nigeria, blev sit lands første kvindelige finansminister og er i dag direktør i magtfulde Verdensbanken. Ngozi Okonjo-Iweala er en af de højst placerede afrikanske kvinder i den internationale verden. Hun har aldrig glemt sin mission: At skabe et bedre Afrika

Af Michael S. Lund
Ghana, 2008

Den tætbyggede kvinde når dårligt at forlade talerstolen, før hun er omringet af unge afrikanere. Nogle af dem er afrikanske journalister, der nervøst spørger, om de må stille Ngozi Okonjo-Iweala et spørgsmål. De fleste er unge, veluddannede afrikanere, der bare vil lidt tæt på den 54-årige nigerianer.

- Må jeg ikke nok få lov trykke din hånd, spørger en ung, ghanesisk kvinde med ærefrygt i stemmen.

Ngozi Okonjo-Iweala er en helt for mange afrikanere. Og den titel har hun endda haft på skrift, siden Time Magazine i 2004 udnævnte hende til en af bladets ’Heroes of the Year’. Men hendes åbenmundede stil og hendes hårde kurs mod korruption har også gjort hende hadet af mange.

Denne dag er der dog kun fans til stede, mens Ngozi Okonjo-Iweala trykker hænder og får taget billeder med de unge afrikanere. Hun har netop holdt tale for Afrika-kommissionen ved en konference i Ghanas hovedstad, Accra. Som direktør i verdens største udviklingsorganisation, Verdensbanken, er hun en af de højst placerede medlemmer i kommissionen, der er et dansk regeringsprojekt, som skal finde på ideer til at få Afrikas millioner af unge i arbejde. Ngozi Okonjo-Iweala overskred sin taletid på talerstolen. Som sædvanligt.

- Jeg bliver så passioneret, når jeg taler om udvikling i Afrika. Jeg er dårlig til at holde min kæft, siger hun og griner højt, da Information møder hende efter konferencen.

Ungdom i krig
Ngozi Okonjo-Iweala springer i øjnene i Verdensbanken, hvor topledelsen mest består af grå mænd i slips. Den nigerianske kvinde går i farverigt afrikansk tøj med et tørklæde bundet om hovedet. Hun er karismatisk, griner hyppigt – og siger sin mening.

Det sidste har hun altid gjort. Hun er vokset op som datter af to professorer i Delta-staten i Nigeria, men som 14-årig brød krigen i udbryderstaten Biafra ud, og hendes far kæmpede for Biafra. Mens krigen rasede, og faren var ved fronten, blev Ngozi Okonjo-Iwealas lillesøster syg med malaria. 15-årige Okonjo-Iweala bar den treårige søster fem kilometer på ryggen, kæmpede sig igennem en kø på 600 mennesker ved hospitalet, kravlede ind gennem et vindue til lægen – og fik søsteren reddet for malaria.

Familien mistede alt i krigen, men Ngozi Okonjo-Iwealas viljestyrke overlevede. Som 18-årig kom hun til USA og blev optaget på først Harvard og siden det prestigefulde MIT, hvor hun tog en ph.d. i økonomi. De næste 20 år arbejdede hun i Verdensbanken i Washington, hvor hun fik fire børn med sin nigerianske ungdomskæreste. Indtil hun i 2003 fik et tilbud fra sit hjemland.

”Jeg er en fighter”
Nigerias første demokratisk valgte præsident, Olesugun Obasanjo, ville have hende som finansminister. Den første kvindelige af slagsen i landet – og en af kun tre kvindelige finansministre i hele verden på det tidspunkt. Hun sagde jobbet i Verdensbanken op, efterlod familien i Washington og tog til Nigeria for at rette op på en katastrofal og dybt korrupt økonomi i Afrikas folkerigeste land.

- Jeg mener, enhver afrikaner bør gøre, hvad vi kan for vores land. Og jeg gjorde min del to gange ved at være både finansminister og udenrigsminister, siger Ngozi Okonjo-Iweala, der af og til arbejdede op mod 20 timer om dagen som minister og i den sidste periode kun tjente 35.000 kroner om året som minister - eller omkring 40 gange mindre, end hun gjorde i sit gamle Verdensbank-job.

Det var som finansminister, at den bramfri afrikaner for alvor skabte sig fjender. Hun lavede voldsomme økonomiske reformer, privatiserede stålværker og satte hårdt ind mod korruption. Landets politichef, tre ministre, en række dommere og en guvernør var blandt dem, der mistede deres job i Ngozi Okonjo-Iwealas anti-korruptions-korstog. Nigerias vækst blev fordoblet, og korruptionen faldt. Ngozi Okonjo-Iwealas fjender ændrede hendes navn til ’Okonjo-Wahala’ eller ’problem-damen’ på nigeriansk, og hun og hendes mand modtog dødstrusler.

- Men jeg er ligeglad, hvilke navne de giver mig. Jeg er en fighter. Jeg er meget fokuseret på, hvad jeg gør, og jeg opgiver aldrig, hvis jeg vil udrette noget – i en sådan grad, at det næsten er for meget. Hvis du kommer i vejen, bliver du sparket, sagde hun dengang til avisen The Guardian.

Sparket ud
I sidste ende blev det hende selv, der fik et spark. Præsidenten fjernede hende fra posten som chef for landets økonomiske rådgivergruppe i en intern magtkamp, og Ngozi Okonjo-Iweala sagde op som minister. Internationale virksomheder stod i kø for at hyre kvinden, der havde vendt Nigerias økonomi.

- Jeg fik så mange tilbud, at jeg ikke kunne tælle dem, siger hun og ryster på hovedet.

Hun sagde nej til dem alle. I stedet lavede hun et uafhængigt analyseinstitut i Nigeria, fordi der ikke fandtes ordentlige meningsmålinger i landet. Analyseinstituttet bliver i dag drevet af en flok unge nigerianere, for da Verdensbankens præsident, Robert Zoellick, tilbød hende jobbet som direktør i Verdensbanken kunne hun ikke sige nej.

- Hendes forpligtelse over for udviklingslandene er uden sidestykke, forklarede Zoellick som en af begrundelserne for valget af Okonjo-Iweala.

Ny mentalitet
I Verdensbanken og i den danske Afrika-kommission tier hun stadig ikke stille. På Afrika-kommissiones møde i Ghana opfordrer hun Danmark til at tage penge fra den almindelige bistand og oprette en fond, der kan give lån til unge, lovende virksomheder. Hun peger på, at infrastruktur og manglende afsætningsmuligheder mange steder i Afrika er større problemer end den korruption, som Vesten altid taler om. Og hun mener, at EU bør giver tidsbegrænsede arbejdstilladelser til afrikanere, så de kan samle erfaringer og vende tilbage til deres hjemland med ressourcer. Men hun langer også ud efter afrikanerne selv.

- Det handler også om at få ændret mentaliteten. Det nytter ikke noget, at alle unges store drøm er at komme til Vesten eller få et job i et ministerium. Jeg talte med en kvinde, som havde succes med at lave duge og tæpper af traditionelle materialer sammen med sin datter. Hun spurgte, om jeg ikke kunne finde et job til hendes datter i det offentlige. Men datteren og moren tjente meget mere ved deres håndværk, så jeg sagde, at hun hellere skulle udvide og ansætte naboernes døtre også. Vi skal væk fra den mentalitet, hvor folk tænker på at komme i væk i stedet for at skabe vækst.

FAKTA:
Blå bog
Ngozi Okonjo-Iweala

Født i 1954 i Nigeria og senere uddannet i økonomi fra både Harvard University og Massachusetts Institute of Technology (MIT). Er gift, har fire børn og bor i Washington, USA.

Arbejdede 20 år i Verdensbanken, inden hun i 2003 blev først finansminister og siden udenrigsminister i Nigeria - som første kvinde nogensinde på nogen af posterne.

Hun har modtaget flere priser, er blevet kaldt en ’brillant reformmager’ af Storbritanniens Gordon Brown og blev udnævnt som en af Time Magazines ’Årets Helte’ i 2004.

Tiltrådte i 2007 som administrerende direktør i Verdensbanken under præsident Robert Zoellick.