Chokerede danskere flygter fra krigen

Over 1.000 danskere samledes søndag på en lokal skole for at komme ud af det krigshærgede Libanon. Flere har set døde og sårede.

Af Michael Lund (Ritzau, 16/07/06)
Beirut

En mand vifter med sit røde, danske pas. Samtidig maser flere danske statsborgere på bagfra for at komme ind og blive registreret på den lokale skole i bydelen Dbayeh i udkanten af Beirut.

Klokken er 10.21 søndag formiddag, og omkring 400 danskere venter i skolegården, mens mange hundrede personer sidder i klasseværelser eller venter udenfor.

Den største danske evakuering nogensinde er i fuld gang, og på skolens kontor har de danske folk fra udenrigsministeriet allerede om formiddagen registreret over 1.200 danske statsborgere, som vil ud af Libanon. Så hurtigt som muligt.

"Jeg har set brændende børn og flere døde, og jeg føler mig syg og har ondt i maven på grund af alt det, jeg har oplevet. Jeg har kone og barn i Danmark, og nu vil jeg bare hjem," siger Mussa Manaki, som har været på ferie hos familie i den sydlige del af Beirut, som er blevet ramt hårdt af de israelske angreb.

Sov på gulvet

Mange af danskerne på skolen er kommet allerede aftenen før og har sovet på gulvet, da der ingen madrasser er på skolen. I de slidte klasseværelser sidder familier i stilhed og spiser brød eller sover.

Camille Thellefsen fra Aalborg opgav at finde en plads på skolen og har sovet hos bekendte i nærheden.

"Jeg måtte bruge en pose brød som hovedpude. Hele oplevelsen har virkelig været forfærdelig. Vi kunne se det hele derfra, hvor vi boede, og på et tidspunkt måtte vi åbne vinduerne, fordi de klirrede hele tiden på grund af eksplosionerne. Det er ufatteligt. I sidste uge lå jeg på stranden hernede, og nu sker det her," siger Camille Thellefsen, som i al hast købte en taske beregnet til vandpiber til sine ting, fordi de evakuerede danskere kun må have håndbagage med.

Flygtninge hjælper til

På kontoret kæmper de danske folk fra konsulatet og de ekstra indkaldte hjælpere med at følge med i registreringen. Det flygtende ægtepar Annette og Samir Maktabi fra København hjælper frivilligt til, selv om de egentlig er mødt op for at komme væk.

"Vi vil gerne give en hånd med. Det er jo forfærdeligt, hvad der sker. Der er folk fra Sydlibanon, som møder op med brændte pas og kun har sygesikringsbeviset tilbage for et enkelt af deres børn," siger Samir Maktabi, mens han fotokopierer danske pas på kontoret.

I blandt de 1.200 danskere, som om morgenen er registreret, er der ingen sårede, og der er ingen, som melder om omkomne danskere. Danskerne med manglende pas bliver bedt om at skaffe et pasfoto og give deres cpr-nummer, så de kan komme med hjem alligevel.

Endelig i sikkerhed

Uden for skolen ankommer de lokalt lejede busser ved 11-tiden, og de første danskere går ombord, mens libanesisk militær overvåger evakueringen. Mens evakueringen er i gang lyder et nedslag i baggrunden, da israelerne atter bomber de sydlige forstæder til Beirut. Klokken 12.40 kører de første ti busser af sted fra skolen i Dbayeh med omkring 500 danskere.

"Nu glæder vi os bare til at komme hjem. Og håber, at vejen er sikker," siger Annette Maktabi.

Klokken 14.07 er hun og familien fremme ved grænsen til Syrien og på vej i sikkerhed, mens en stor gruppe af danskere må vente på skolen for at blive evakueret i aften og i morgen.