Støv og selvmordsbomber

KRIG MOD TERROR: Soldater fra Varde Kaserne har de seneste fem måneder udgjort kernen i den danske styrke i Afghanistan. To af dem er Rasmus og Kristian, som har oplevet en selvmordsbombe på tæt hold. JydskeVestkysten har fulgt de to soldater på patrulje i landet, hvor truslen om terror altid lurer.

Af Michael Lund og Signe Daugbjerg
Afghanistan, 2004

Den gule taxa lignede enhver anden gul taxa i Afghanistans hovedstad. Men manden bag rattet var klar til at dø. Uden varsel kørte chaufføren sin taxa op på siden af en konvoj med fredsbevarende soldater og udløste en dødbringende mængde sprængstof. Eksplosionen var så kraftig, at den blæste ruderne ind på en nærliggende badeanstalt og kastede taxaens motorblok ned i den anden ende af gaden. En engelsk soldat blev dræbt og adskillige blev såret.

To af dem, som hørte braget, var Kristian og Rasmus. Kaptajnen og overkonstablen i den danske styrke i Afghanistan var til møde på en politistation få hundrede meter fra det sted, hvor selvmordsbomben var eksploderet. De stormede ned i deres jeeps og kørte over til ulykkesstedet, hvor sårede soldater gik chokerede rundt, og vragdele og blod lå spredt ud over gaden. En estisk soldat havde banket sin kæbe ned i instrumentbrættet i sit køretøj, og en anden var blevet ramt i øjet af sprængstykker. De to danskere fik kørt de sårede estiske soldater tilbage til hovedlejrens skadestue.

- Det var en voldsom oplevelse, men vi snakkede meget om det bagefter både med hinanden og med feltpræsten, så vi kom godt igennem. Men den første gang vi kørte forbi stedet igen, gav det godt nok lige et sug i maven, siger den 30-årige Kristian, der ligesom 28-årige Rasmus ikke vil have sit efternavn trykt af sikkerhedsgrunde.

Daglige trusler

Kristian og Rasmus gør til daglig tjeneste på Varde Kaserne, men har de seneste fem måneder været udsendt til den internationale styrke i Kabul. Regimentet i Varde blev udvalgt til at være hovedleverandør til det femte hold danske soldater i den afghanske hovedstad og har stillet størstedelen af de 52 soldater, der udgør det danske bidrag til Nato-styrken i landet.

Holdet fik en barsk start. Den selvmordsbombe, Kristian og Rasmus oplevede, var den anden af to, der ramte lejrens soldater, netop som Varde-soldaterne var ankommet.

- Jeg tænker ikke så meget over det. Hvis folk vil dø for at slå dig i ihjel, så er der ikke så meget, du kan gøre, så det nytter ikke at gå og bekymre sig over det. Men det gør, at man er lidt mere på vagt hernede end på andre missioner. På Balkan kunne man måske godt drikke nogle øl, når man havde fri, men hernede er man nødt til at være klar hele tiden, hvis der sker noget, siger Rasmus, der tidligere har været udsendt fire gange.

Da JydskeVestkysten besøger lejren uden for Kabul viser et gult advarselsskilt ved den stærkt bevogtede port, at trusselsniveauet stadig er forhøjet. Hver eneste dag modtager lejren to-tre trusler om selvmordsbomber eller raketangreb. Men de danske soldater har mere konkrete ting at tage sig af end trusler. Denne dag er Kristian og Rasmus blevet kaldt ud til et område, hvor lokale afghanere har fundet en raket i et hus.

Paranoide soldater

Støvet står op om de pansrede vogne, da Kristian, Rasmus og to andre danske soldater kører af sted mod området. Langs de støvede veje handler afghanerne kød og grøntsager, mens børnene er på vej til og fra skole. Ingen af dem virker truende på de danske soldater. Tværtimod vinker og smiler de fleste af børnene ivrigt til de danske soldater.

- Vi plejer at sige, at når børnene vinker, så er det et godt tegn, for så er det nok, fordi deres forældre siger nogle pæne ting om os. Men generelt har vi også et godt ry hernede, fordi vi har den der danske, afslappede mentalitet, mens nogle af de andre lande er helt paranoide og dårligt tør bevæge sig ud af bilerne. Vi snakker meget med folk og vinker til dem, og det gør, at de godt kan lide os, siger Kristian og vinker og smiler til de støvede børn langs vejen.

- Selvom trusselsniveauet kan være højt, føler jeg mig ikke truet af lokalbefolkningen hernede. Men man skal selvfølgelig heller ikke undervurdere faren, siger Kristian og peger på en forladt bygning med skudhuller i:

- Herinde fandt vi for eksempel en bombe, som var tilsluttet et digitalt ur, så den kunne fungere som tidsindstillet bombe. De har en del teknisk knowhow fra guerillakrigene hernede, for det kræver altså lidt at lave sådan en med et digitalur.

Efter godt tyve minutters kørsel når Kristian, Rasmus og to andre soldater fra de danske styrker frem til stedet, hvor der er fundet en raket. Grusvejen ned til huset er så smal, at de danske soldater må forlade bilerne og gå. I en baggård viser de lokale frem til raketten, som er muret ind i en husvæg - sandsynligvis for at gemme den. Ejerne af huset fandt den, da de byggede om, og nu beder de danskerne fjerne den.

- Vi kan ikke gøre noget nu, men vi sender Danish Demining Group (en dansk organisation, der fjerner miner og ammunition, red.), siger Kristian til familiens ældste gennem danskernes tolk.

Raketten bliver fotograferet, og familieoverhovedet bliver udspurgt om våbnet. Familien er glad for, at danskerne er kommet, men er lidt bekymret over, at den skal leve med den ueksploderede raket, indtil minerydderne kommer. Efter et par opfordringer om te, trækker danskerne sig tilbage og kører videre på patrulje uden for Kabul.

Alternativet er krig

Kristians, Rasmus' og de andre Varde-soldaters indsats i Afghanistan er ved at være slut. I løbet af juli bliver størstedelen af dem sendt hjem, og selvmordsbomber og støvede veje bliver skiftet ud med den lokale købmand i Varde og de grønne marker.

- Det bliver godt at komme hjem og kunne tage et ordentligt bad, drikke et glas friskt mælk og kigge på de grønne marker. Heldigvis har vi haft så travlt, at vi ikke har tid til at sidde og tænke på dem derhjemme hele tiden, men man kan jo ikke undgå at savne dem, siger Rasmus, som har sin kæreste og bolig i Varde.

Kristian, der er gift og har en søn på to og et halvt år, glæder sig også til at komme hjem til familien og den danske mad. Begge soldater er enige om, at missionen har været umagen værd.

- Nogle gange tænker man, at det er småting, vi laver hernede, når vi fjerner en enkelt raket eller kører rundt på patrulje, men den blotte tilstedeværelse gør, at det virker. Når vi kører rundt her i området, kan det godt være, der er nogle banditter, der ser os og tænker "shit, kører de nu også her" og så tænker de sig om en ekstra gang, inden de gør noget, siger Kristian og sætter resultatet af soldaterne arbejde i perspektiv:

- Hvis vi ikke var her, ville her være krig.

Fakta: Afghanistans danske soldater

De 52 danske soldater i Kabul er en del af den 6500 mand store Nato-styrke i Afghanistan. Soldaternes opgave er at skabe sikkerhed i området omkring Kabul og hjælpe det lokale politi og militær med deres arbejde.

De forskellige regimenter i Danmark skiftes til at stille soldater til rådighed for missionen, og det seneste hold kommer hovedsageligt fra Dronningens Artilleriregiment og Hærens Artilleriskole i Varde.

Under Varde-soldaternes ophold i Kabul, har det været adskillige selvmordsbomber og raketangreb mod de internationale soldater. Seneste mistede en norsk soldat livet under et angreb i maj.