Drømmen i Valencia

Valencia ejer både den hellige gral og opskriften på ægte paella. Men det er ikke nok. Byen ofrer nu millioner på at blive fremtidens spanske turistby.

Af Michael Lund, Spanien

Francisco José Romera har en drøm. Hans mørke hår er vådt af sved denne eftermiddag, hvor det er 35 grader i skyggen. En skygge, der ikke er megen af i midten af den runde tyrefægterarena.

- Ush! fnyser Francisco bestemt, mens han med sin kårde skjult af den knaldrøde kappe lokker hornene tættere på.

Bag hornene fnyser den 17-årige Ruben Garcia tilbage mod Francisco. Igen og igen angriber han Francisco med et sæt tyrehorn i en størrelse, der kan få mælken til at løbe på de fleste danske malkekøer. Igen og igen ugen igennem mødes Francisco, Ruben og omkring 25 andre unge for at træne i tyrefægterarenaen i Valencias centrum. I flere timer og uden en eneste levende tyr. Fordi de har en drøm.

- Jeg har trænet i seks år. Fordi jeg vil være "matador", som Francisco svarer med et smil på spørgsmålet om, hvorfor i alverden han gør det.

I Danmark ville man trække på smilebåndet af 25 drenge og en enkelt pige, der leger tyr og tyrefægter hver eneste dag. Men indbyggerne i Spaniens tredje største by tager ambitioner alvorligt. Da byens styre besluttede, at Valencia skulle på fremtidens kort over Europas mest moderne metropoler, var der ingen af byens 1,1 million indbyggere, der protesterede.

Millionerne ruller
De seneste år har byen og delstaten Valencia derfor brugt millioner og atter millioner af euro på at opfylde drømmen om at blive verdenskendt på højde med Barcelona og Madrid. At bystyret er mindst ligeså seriøse som de unge tyrefægtere i jagten på drømmen, behøver man blot en enkelt sightseeing i byen for at forvisse sig om.

For eksempel er der i år rejst 29 midlertidige kunstværker i Valencias centrum som led i den nystartede tradition Bienal de Valencia, hvor byen hvert andet år inviterer en bunke verdensberømte kunstnere til byen for at udsmykke den efter alle den moderne kunsts regler. Og bevæger man sig lidt uden for centrum bliver det endnu mere imponerende.

Her ligger nemlig en kun fire måneder gammel underjordisk havpark, som får Danmarks Akvarium til at ligne en guldfiskebowle - og endda en lille en af slagsen.

På 110.000 kvadratmeter kan de besøgende se hajer, mindre hvaler og store fisk fra hele verden svømme rundt i 42 millioner liter vand. Det er vand nok til 15 svømmehaller i olympisk størrelse og gør akvarielandet til det største i Europa.

Ind i fremtiden
Som om det ikke var nok, har byen fået den verdensberømte spanske arkitekt Santiago Calatrava til at bygge et kæmpemæssigt eksperimentarium ved siden af havparken, og samtidig er han ved at lægge sidste hånd på et operahus i samme område. Resultatet er imponerende. Calatrava er kendt for at bygge ting, der ligner noget, som først burde kunne lade sig gøre i det 23. århundrede, og hans svævende æg af et operahus er ingen undtagelse. En tur rundt i de nye bygninger er som en tidsrejse til år 2203.

Men hvad er der da galt med Valencia anno 2003, siden byen forsøger at profilere sig så hårdt, tænker denne skeptiske turist. Og efter fem dage i byen kan jeg let besvare spørgsmålet: Ingenting.

Valencia er ikke postkort-smuk som Sevilla og andre sydspanske byer, den er ikke gennemført super-trendy som Barcelona, og den har ikke Madrids millionby-stemning. Til gengæld er den en typisk spansk storby med gamle huse, en udmærket strand, masser af spaniere og forholdsvis få turister. Derudover kan Valencia diske op med uendelige variationer af den spanske nationalret paella, som blev opfundet på egnen.

Hårde odds
Selv den største paella-elsker kan få sin lyst styret på byens mange restauranter, der byder på alt fra sort paella lavet med blæksprutteblæk til paella bestående udelukkende af ris - dog kogt med skalddyr for at give smag.

Og så er der gralen. Den hellige, altså. Det bæger, som Jesus drak af til den sidste nadver, står angiveligt i Valencias katedral. Og den skulle være god nok, mener Valencias troende, for Paven har selv velsignet den, og internationale arkæologer har bevist, at bægeret er lavet i tidsrummet før Kristi fødsel.

Spørgsmålet er, om de historiske seværdigheder, den gode paella og millioninvesteringerne i ny arkitektur og kunst er nok til at sikre Valencia en plads blandt Europas førende byer. Ligesom i tyrefægterarenaen er konkurrencen hård, og byer som Madrid og Barcelona arbejder ligeså hårdt for at tiltrække turister og udenlandske firmaer. Eller som de unge tyrefægteres træner i Valencia, Juan Carlos Vera, siger, da jeg spørger ham om de 25 unge tyrefægteres chancer for at blive berømte.

- Det kræver meget hårdt arbejde at nå toppen og mange må opgive. Det er meget svært. I hele Spanien er der kun 10-12 store tyrefægtere, der kan leve af det. De fleste, når ikke målet.

En ting er sikkert. Selv om Valencia ikke vinder samme status som Barcelona og Madrid, er den et besøg værd, og så længe byen ligger længere nede på berømmelsens rangliste, gør det egentlig ikke så meget. Det betyder blot færre turister at dele den med.

Fakta: Den ægte paella
Den spanske nationalret paella stammer fra Valencia, hvor araberne bragte risen med sig, da de invaderede Valencia i år 709. Senere bredte retten sig til resten af Spanien. I dag kender de fleste paella som en risret med safran og skaldyr, men faktisk indeholder den oprindelige "Paella Valenciana" overhovedet ikke noget fra havet. I stedet består den af ris, kylling, kanin, snegle, hvide bønner og safran. Det hele tilberedes på en stor pande over åben ild og spises gerne direkte fra panden.

Sidehistorie: Den hellige gral
Indiana Jones og Monthy Python kunne have sparet sig en del besvær - og et par film - hvis de i bare var taget til Valencia i stedet for at jagte den hellige gral verden over. I et kapel i Valencias katedral står gralen nemlig frit fremme. Den hellige gral i Valencia består af et gammelt bæger lavet af stenarten agat og nogle guldhåndtag, der er sat på senere. Internationale arkæologer har undersøgt gralen og fundet frem til, at stenbægeret er lavet i Palæstina eller Egypten mellem år 400 før Kristi fødsel og år 100 efter.

Ifølge overleveringerne drak Jesus og hans disciple af koppen ved den sidste nadver i Jerusalem, og disciplen Peter gemte bægeret. Samme overleveringer fortæller, at gralen blev bragt til Spanien i år 258, hvor den blev opbevaret forskellige steder, indtil den endte i Valencia i 1416. Her mener katedralens nuværende domherre, professor Jaime Sancho, at gralen er den ægte vare.

- Jeg tror, Jesus har drukket af dette bæger. Hvorfor skulle man ellers have gemt en ubetydelige stenkop så længe, spørger Jaimo Sancho, der selv har haft bægeret i hænderne.

Den eneste nulevende, der har drukket af gralen, er pave John Paul II, der satte den til læberne ved en messe i 1982. Men ifølge domherre Jaimo Sancho venter der ikke længere liv eller andre overnaturlige goder til den, der drikker af gralen.

- Nej, alle myterne om gralens evner er først opstået i middelalderen, efter man blev klar over, at den eksisterede. Så begyndte folk at digte historier om udødelighed, som der aldrig har været belæg for, siger Jaimo Sancho.

Men på den anden side. Pave John Paul II lever endnu.

Fakta: Valencia
Valencia har 1,1 million indbyggere og ligger ud til Middelhavet, hvor den udgør en af Spaniens vigtigste havnebyer. Byen har en udmærket, tæt befolket strand, men både nord og syd for byen ligger flotte strande, der ikke har for mange turister.

I midten af marts afholder Valencia den årlige festival Las Fallas - en hel uge med fyrværkeri og afbrænding af papmachefigurer, som går for at være Spaniens største fest. At få et værelse i Valencia i midten af marts er derfor næsten umuligt, med mindre man bestiller i god tid.

Der går ingen direkte ruter fra Danmark til Valencia, men Iberia klarer turen på fem timer med en mellemlanding i Madrid for omkring 3000 kroner. Derfor kan det bedre betale sig at kombinere et ophold i Valencia med en tur til for eksempel Barcelona, hvor flere selskaber tilbyder billige billetter. Iberia har returrejser fra Kastrup til Barcelona fra 1180 kroner, mens Lufthansa flyver fra Billund for 1695 kroner. Fra Barcelona går der direkte tog til Valencia på to en halv time.