Model af Abu Dhabis nye kulturcenter, der skal bringe oliestaten op i en kulturel superklasse. Foto: ADTA

Goodbye Dubai

Glem alt om ørkenbyen Dubai. De virkelige penge ligger i Abu Dhabi. Og nu vil byens sheik vise, at Golfen er andet end luksushoteller og shoppingscentre. Verdens største Guggenheim-museum, en udgave af Louvre og en stor CO2-neutral by skal gøre Abu Dhabi til Mellemøstens New York.

Af Michael S. Lund
Limited Edition, 2008

For et par år siden mødtes Abu Dhabis stenrige kronprins med chefen for et af verdens mest berømte museer, Guggenheim-museet i New York.

- Jeg vil have en kulturdestination, som alle i den sofistikerede verden af kunst og kultur bliver nødt til at besøge, forklarede prins Mohammed, hvis familie har en personlig formue på over 100 milliarder.

- Så lad os tage det, der har virket rundt omkring i verden – og give det 50 procent ekstra, svarede Guggenheims direktør, Thomas Krens.

Som sagt så gjort. I 2011 åbner det største Guggenheim-museum i verden i Abu Dhabi. Og det 30.000 kvadratmeter store museum er kun en lille del af ørkenstaten Abu Dhabis forsøg på at blive Mellemøstens svar på New York – med 50 procent ekstra.

Verdens første afdeling af Paris’ Louvre-museum uden for Frankrig er også på vej, og det samme er en koncerthal, et maritimt museum og massevis af luksushoteller. Oliesheikerne har hentet stjernearkitekter som Frank Gehry, Tadao Ando og Jean Nouvel til ørkenen, og hele kulturprojektet, der har fået navnet ’Lykkens Ø’, kommer til at koste 130 milliarder kroner. Et beløb, der i Danmark kunne have finansieret 370 udgaver af det århusianske kunstmuseum ARoS. Det hele toppes af med at udbygge infrastrukturen i byen for milliarder og bygge en hel CO2-neutral by med solcelleenergi til 50.000 indbyggere.

Men for Abu Dhabis ledelse er de mange milliarder blot et greb i kjortlen. Selvom de fleste i Vesten mest har hørt om Dubai, så er Abu Dhabi langt rigere. Abu Dhabis sheiker sidder på en tiendedel af verdens oliereserver, og byen regnes for at være den rigeste i verden.

- Abu Dhabis rige familier er så rige, at de ikke behøver gøre det her. Men de vil gerne vise verden, at de er andet end bare olie. De vil gøre op med stereotypen om, at rige arabere kun kører i store limousiner og forærer Rolex-ure væk hele tiden, siger Jens Lund, der har boet i Emiraterne i 15 år.

Han er direktør for et it-firma og er samtidig præsident for Danish Business Council Dubai, der er et netværk for danske forretningsfolk i Emiraterne.

Flyvende start. Jens Lund har de seneste år set gigantiske og luksuriøse bygninger skyde op som ”paddehatte i ørkenen”, som han udtrykker det. Og de senere år er paddehattene vokset hurtigere og hurtigere i Abu Dhabi, som traditionelt har været Dubais rige, men reserverede storebror. Efter den tidligere sheik af Abu Dhabi døde i 2004, har den nye generation af sheiker åbnet mere op for udenlandske investeringer og projekter.

- Abu Dhabi er mere lukket end Dubai, fordi Abu Dhabi styres af nogle få, men ekstremt rige familier. Men til gengæld er der ekstremt mange penge at tjene, hvis man kan komme ind på markedet. Der foregår hele tiden konkurrence mellem Abu Dhabi og Dubai, og det, Abu Dhabi gør nu, er at forsøge at udbygge sit image som Dubais sofistikerede storebror, siger Jens Lund.

Ørkenstatens ekstreme make-over er for længst begyndt. Og hele tiden i slet skjult konkurrence med den mere vulgære lillebror, Dubai. Først oprettede Abu Dhabis sheiker i 2003 deres eget flyselskab, Etihad, som svar på Dubais succesfulde Emirates-selskab. Flyselskabet begyndte med at lægge en ordre på 40 milliarder kroner hos Airbus – blandt andet på fire af de kæmpe A380-fly. Derefter åbnede selskabet en rute om måneden og indførte en ’diamantklasse’ for de, der ikke kan nøjes med business class. Resultatet blev en start, som det ville være en underdrivelse at kalde for flyvende. Sidste år havde Etihad 4,7 millioner passagerer, og selskabet regner i år med at flyve 6 millioner mennesker til selskabets 45 destinationer. Destinationer, som naturligvis inkluderer New York og Paris, hvis emiratets indbyggere skulle have lyst til at se det ægte Guggenheim eller Louvre.

Abu Dhabi ville heller ikke stå tilbage for Dubais verdensberømte hotel, Burj al-Arab. Den sejlformede bygning med undervandsrestaurant og landingsplads for helikoptere på toppen er verdens højeste hotel. Det 321 meter høje luksushotel kostede over tre milliarder kroner at bygge og stod færdigt i 1999.

Abu Dhabi svarede igen ved at bygge verdens dyreste hotel på rekordtid. Emirates Palace Hotel åbnede i 2005, og med guld, marmor og lysekroner af Swarovski-krystal overalt løb prisen op i det femdobbelte af Dubais Burj al-Arab. Men så tillader hotellet sig også at tage op mod 55.000 kroner for en suite.

Nu er turen så kommet til at turistattraktionerne. Mens Dubai lokker med en kitchet indendørs skisportspark, palmestrande og enorme shoppingcentre, så vil Abu Dhabi lokke med Louvre, Guggenheim og øko-by.

- Hvis Dubai og Abu Dhabi var ’50’er filmstjerner, så ville Dubai være Marylin Monroe. Abu Dhabi ville være Grace Kelly. Dubai er syden på panden. Abu Dhabi er selve stegen, som en amerikansk journalist skrev efter et besøg.

Jens Lund beskriver det lidt anderledes.

- Dubai er som Florida med rige mennesker og forlystelser. Abu Dhabi er New York eller Washington, hvor den politiske indflydelse og de helt store penge er.

Men Abu Dhabi er nu engang ikke New York eller Paris. Og det kan blive byens store problem på længere sigt, mener rådgiveren Simon Anholt.

Simon Anholt er verdens førende inden for det, der hedder nation branding. Han rådgiver lande lige fra Storbritannien og Tyskland til Bhutan og Botswana om, hvordan de bliver opfattet i verden og endnu vigtigere: Hvordan de kan ændre deres image.

Branding á la BigMac. Nation branding er et varmt emne i øjeblikket, hvor øget globalisering tvinger lande og byer til at blive bedre til at tiltrække udenlandske investeringer og arbejdskraft. Og som så mange andre emner er emnet nation branding lige en tand varmere i Mellemøsten end andre steder.

Simon Anholt får i øjeblikket lige så mange forespørgsler fra Mellemøsten om foredrag og konferencer, som han gør fra resten af verdens lande - tilsammen.

- I takt med at olien er ved at løbe ud, og Mellemøstens image samtidig er ret dårligt, så er der mange stater i regionen, der begynder at interesse sig for nation branding. Men mange af dem griber efter min mening deres branding forkert an, siger Simon Anholt.

Abu Dhabi har ellers fat i noget af det rigtige. I stedet for at smide oliepengene efter reklamekampagner og slogans, så laver de en række konkrete projekter. Og med navne som Guggenheim, Louvre og Frank Gehry er de sikret kvalitet i verdensklasse og omtale i verdenspressen.

- De spilder ikke pengene på propaganda, som 50 procent af andre lande gør. Og kultur er effektivt til at brande et land med. Problemet er, at de begår samme fejl som Dubai bare på et mere sofistikeret niveau. De har en BigMac-tilgang til branding á la: Hvis én er god, så er tre nok tre gange så godt, siger Anholt.

Problemet er historien, forklarer Anholt. Når Dubai bygger skibakker, eller Abu Dhabi vil være New York, så hænger historien ikke sammen.

- Dubai ses som en kulturfri zone. Som en krydsning mellem Las Vegas og Bangladesh, og det er ikke specielt positivt. Abu Dhabis nye projekter fortæller en historie om ambitioner og rigdom, men der er ikke meget substans i det. Det eneste, deres brand fortæller mig, er at de er gode til at købe det bedste af alt, siger Simon Anholt, der i stedet mener, at Abu Dhabis sheiker skulle have sat sig ned og tænkt mere over, hvilken historie de vil fortælle om Abu Dhabi. Og så tænke deres egen arabiske kultur ind i projekterne i højere grad, end de gør.

For det kan sagtens lade sig gøre at bøje et lands eller en bys brand i en positiv retning ved at ændre politik. Japan gik fra at være en upopulær krigsnation til at blive set som en innovativ producent ved hjælp af sin eksportstrategi. Sydafrika fik ændret sit image fra racehadende klassesamfund til i stedet at blive opfattet som ”regnbuenationen” ved at lave forsoningsprojekter. Og Bilbao i Nordspanien gik fra at være en slumrende industriby til at være en hip europæisk outsider, da byen åbnede sit eget Guggenheim-museum i 2002. Men Bilbaos Guggenheim-succes kan ikke sammenlignes med Abu Dhabi, mener Anholt.

- Bilbao havde netop en autentisk historie, de kunne fortælle: Historien om en døende industriby, der var på vej tilbage, og som turde satse på noget utraditionelt. Men hvad er Abu Dhabis historie?

Fra make-over til sheik-over. Kritikken er ikke ny i De Forenede Arabiske Emirater. Da Dubai byggede Burj al-Arab-hotellet kaldte den engelske avis The Guardian projektet for ”fabelagtigt, forfærdeligt og indbegrebet af smagløshed – som Las Vegas efter en seriøs og økonomisk ubegrænset sheik-over”.

Begrebet sheik-over kan bruges om mange af projekterne i Abu Dhabi, hvor projekterne får en make-over plus de ekstra 50 procent. Der kommer en Ferrari-forlystelsespark (Abu Dhabi ejer fem procent af Ferrari), fire polo-baner og en stor park, der selvfølgelig skal hedde Central Park ligesom verdens mest berømte park i New York.

- Selvfølgelig er det ikke så autentisk, men man vænner sig faktisk til det, når man er hernede. Folk hernede tænker ikke over det, og man må også erkende, at projekterne i Dubai har været en succes, og jeg tror, kulturprojekterne i Abu Dhabi kommer til at komplimentere Dubai. Man har skabt en moderne forretningsby på rekordtid. Det har jo reelt svaret til at tage en hel by fra 1400-tallet og så rive den op til år 2008 på ingen tid, siger Jens Lund.

For Abu Dhabis indbyggere har det 20. århundrede været en tur i tidsmaskinen. I 1950 boede der ifølge FN’s vurderinger kun omkring 7.000 indbyggere i byen Abu Dhabi. De fleste af dem var fattige og levede som beduiner, fiskere eller som perledykkere. Abu Dhabi bestod af små huse lavet af ler og af sivhytter. I 1958 blev der fundet olie, og resten er historie, som den kun kan fortælles i olieeventyr. I dag bor der over en million mennesker i byen. Kamelerne er erstattet af BMW’er, og lerhytterne er skiftet ud med højhuse med marmoropsætninger og pynteguld.

Den nuværende sheik-familie har styret Abu Dhabi hele vejen. Og én ting har de bevist gang på gang: De er villige til at lægge deres oliepenge bag deres ord. Derfor er Jens Lund heller ikke i tvivl om, at Abu Dhabis mission med at trække verdenskunsten til nok skal lykkes.

- Når sheiken beslutter noget, så kan du være hundrede procent sikker på, at det kommer til at stå klart. Sådan er det bare.

Og, ja, sådan er det i Abu Dhabi. Når sheiken bestiller en sheik-over, så kommer den. En af de mange historier om kronprins Mohammeds beslutsomhed fortæller, hvordan Abu Dhabis gamle havn lå i vejen for et nyt, stort erhvervsprojekt.

- Vi må finde et nyt sted til den havn, sagde prinsen til sine vejledere.
Eksperterne fik præcist 60 dage til at finde på noget, og da dagene var gået, kom de tilbage med en række forslag. Prinsen kiggede på ideerne. Og så tog han beslutningen samme dag. Han udpegede et stykke land og gav med det samme jorden til den nye superhavn. 1,5 milliarder kroner blev øjeblikkeligt sat af til det indledende byggeri.

Den nye havn får selvfølgelig, som i en ægte sheik-over, navn efter landets øverste, Sheik Khalifa.

Og så bliver den naturligvis mindst 50 procent større end den gamle havn.

FAKTA:
Den rigeste by på Jorden
Abu Dhabi ligger ud til Den Arabiske Golf og er en del af De Forenede Arabiske Emirater, som Dubai også hører under. Byen Abu Dhabi er hovedstaden i Emiraterne.

Indtil midten af 1900-tallet var Abu Dhabi et beduinland med kamelhandel, dadelplantager og fiskeri.

I 1958 blev der fundet olie, og siden er Abu Dhabi blevet så velhavende, at byen regnes som den rigeste i verden.

Abu Dhabi er så rigt, at hver eneste af emiratets 420.000 indfødte indbyggere teoretisk set er god for 17 millioner dollar (85,5 millioner kroner) per person.

Abu Dhabi ledes af Sheik Khalifa bin Zayed al-Nahyan, hvis familie har styret landet i over hundrede år. Sidste år var han nummer to på Forbes’ liste over verdens rigeste monarker lige efter sultanen af Brunei. Sheik Khalifa menes at have en personlig formue på over 100 milliarder kroner. Hans bror, Sheik Mohammed bin Zayed al-Nahyan, er kronprins i Abu Dhabi og styrer mange af emiratets byggeprojekter.

   
   

forside | aktuelt | artikler | billeder | layout | priser | cv | kontakt