Begravelsen bliver mere poppet

SIDSTE ØNSKER : Bedemænd får i dag flere ønsker om individuelle begravelser.

Af Michael Lund

I kisten ligger personlige ejendele som bamser og breve fra de pårørende, mens en ghettoblaster spiller den afdødes yndlingshit. Sådan kan en begravelse i dag se ud, beretter bedemænd og præster fra det syd- og sønderjyske.

- Der er stadig et flertal af helt klassiske, enkle begravelser, men det er tydeligt, at der er flere, der ønsker at iscenesætte begravelsen, ligesom vi har set det med bryllupper, siger Frede Skov Madsen, der ejer flere bedemandsforretninger i Esbjerg-området.

Han bakkes op af formanden for Danske Bedemænd i Sydjylland, Steen Kristensen, som også har mærket de nye begravelsestider.

- I dag giver flere begravelsen et personligt præg, som var utænkeligt for ti år siden, og det sker på alle måder. Der bliver sunget Kim Larsen i kirken, børn og unge får lagt bamser i kisten, ældre får pibe og tobak eller en stok med, og jeg har sågar haft flere, der ville have lagt en øl ned i kisten til den afdøde. Det fik de så, siger Steen Kristensen, der er bedemand i Sønderborg-området, og som ikke har nogen problemer med de personlige begravelser.

- Jeg synes, det er helt i orden, så længe det ikke forstyrrer de kirkelige handlinger, og så længe det sker i respekt for den afdøde.

Haderslev Domkirke er en af de kirker, der har lagt gulv til moderne begravelser. Kim Larsens »Om lidt bliver her stille« bliver sunget jævnligt, og i mindst ét tilfælde har en ghettoblaster fået lov at spille popmusik i kirken. Men der er en grænse, mener Haderslev Stifts domprovst.

- Vi har nogle klare holdninger til, hvad man kan og ikke kan. For eksempel vil vi kun have salmer, når der er tale om fællessang, så hvis man vil høre Kim Larsen, skal det være af en solist. Det, man synger samlet, skal være af en vis tyngde, og med respekt for Kim Larsen mener vi ikke, at det kan bære en fællessang i kirken, siger domprovst Kim Eriksen.

Bamserne i kisten, personlige breve fra de pårørende og den afdødes eget tøj frem for ligklæder synes domprovsten godt om, men ghettoblasteren, der spiller ballader i kirken, er lige på den hårfine grænse mellem »vulgær pop« og »personligt præg«.

- Vi har tilladt det i enkelte tilfælde, men det er generelt noget, jeg er skeptisk over for, fordi det ofte lyder dårligt og ikke passer ind i kirken, som jo skal løfte sorgen ud af hverdagen og op til Gud. Men vi gør meget ud af at have en dialog med de pårørende, og hvis der er virkelig tungtvejende grunde, giver vi lov, siger Kim Eriksen.

 

   
   

forside | aktuelt | artikler | billeder | layout | priser | cv | kontakt