Richard Perle har øgenavnet 'Mørkets Fyrste' i amerikansk politik. Men han fortryder ikke sine politiske råd. PR-foto

Mørkets fyrste fortryder intet

Tilhørere buh’er og kalder ham løgner, når han taler offentligt. Han beskyldes for at være en af ophavsmændene til katastrofen i Irak, og han går under tilnavnet ’Mørkets Fyrste’. Nyhedsavisen har talt med Richard Perle, en af de berygtede amerikanske ’neokonservative’.

Læs også: Perle: "Danmark har optrådt stort"

Af Michael Lund

Flere hvæser af den 65-årige mand, da han begynder at tale. Et par stykker råber højt: »Løgner!«. En enkelt tilhører brøler, at manden på talerstolen hjalp Bush med at tjene penge på Irak-krigen. Tilhøreren bliver ved med at råbe, indtil han bliver fjernet fra salen.

Den 65-årige mand på talerstolen er den politiske rådgiver Richard Perle. Og tilhørerne er pæne mennesker, som er til debat-møde i en frisindet forening i New York. Men synet af Richard Perle kan få vreden frem i selv de mest tolerante newyorkere.

»Jeg er vant til at få kritik for mine synspunkter. Jeg bekymrede mig mere om det, da jeg var yngre og havde en lille dreng. I dag er min søn voksen og ligeglad med det, så det rammer kun mig. Og jeg er som sagt vant til det,« siger Richard Perle.

For tilhørerne i New York er Richard Perle indbegrebet af alt, der er gået galt i George W. Bushs udenrigspolitik. Perle er en af de berygtede neokonservative. En gren af amerikansk politik, som går ind for en aggressiv udenrigspolitik, og som længe inden terrorangrebet i selvsamme New York anbefalede en invasion af Irak. De samme neokonservative, som nu snakker om at gå efter Iran.

Manden bag magten

Richard Perles modstandere kalder ham ’Mørkets fyrste’. Et tilnavn, han fik for sin magt bag facaderne i Washington, da han som indflydelsesrig rådgiver for Ronald Reagans regering var fortaler for en hårdere kurs mod Sovjetunionen.

Da George W. Bush kom til magten i 2001, udnævnte han Perle til formand for det magtfulde Defense Policy Board, som rådgiver regeringen om sikkerhedspolitik. Perle holdt møder med højtstående irakiske oppositionspolitikere og anbefalede et angreb på Irak.

»Nej, jeg fortryder ikke mit råd. Efter 11. september var USA’s sikkerhed første prioritet. Mit forslag var, at vi angreb, fjernede Saddam og så overlod styringen til oppositionen. I stedet endte vi i en besættelse, og det er hele problemet. Ingen kan lide at være besat,« siger Richard Perle.

Perle mistede sin indflydelse før Irak-krigen, da det lige inden krigens begyndelse blev afsløret, at han havde økonomiske interesser i flere firmaer, som ville øge omsætningen ved en krig i Irak. Perles fingeraftryk på strategien i Irak blev beskedent. Strategien blev i stedet tegnet af Perles venner forsvarsminister Donald Rumsfeld og viceforsvarsminister Paul Wolfowitz.

»Politikken i Irak var forfejlet, og Bush bærer en del af skylden. Han har ikke haft disciplin i sin regering, men er blevet styret i forskellige retninger. I Europa giver man de neokonservative skylden for krigen, men det er ganske enkelt nonsens. De fleste europæere fatter ikke, hvad neokonservative er. Hvis du gav dem pen og papir, kunne de ikke forklare det, om de så fik flere timer til det,« siger Richard Perle og griner.

Ville angribe flere

De neokonservative er da også en broget flok. Mange af dem udspringer faktisk af Det Demokratiske Parti – Bushs modstandere. Men de adskiller sig ved at gå ind for en aggressiv og idealistisk udenrigspolitik, hvor de aktivt bekæmper USA’s fjender.

»Vi er imod totalitære stater, fascisme og islamisme. Mange beskriver os som ideologer, men for mig er ideologer nogle, der ignorerer fakta. Jeg synes, de venstreorienterede ignorerer fakta. De ventreorienterede taler hele tiden om internationale regler og love. De ser ikke på, hvor dårligt FN har klaret at løse konflikter. Det er da at se på ideologi frem for fakta. Hvor mange konflikter er det, FN har løst?« spørger Perle og peger på, at han selv mener, at militæret for længst burde være sat ind i Darfur.

Richard Perle er nem at afvise som en krigsliderlig neokonservativ, og sådan bliver han også karakteriseret af politiske modstandere i Europa og USA. Men han er også velargumenteret, og han trækker på sin store viden fra mange år i omegnen af Det Hvide Hus. Og han stemmer selv demokratisk. Det har han gjort, siden han var ung – og han gjorde det også under sit arbejde for den ærkerepublikanske Ronald Reagan. I begyndelsen af sit arbejde for Reagan spurgte Perle præsidenten, om det var i orden, at han stemte demokratisk.

»Det skal du ikke bekymre dig om. Det er jeg også selv kommet til engang,« svarede Reagan, og Perle fortsatte med at stemme på modstanderne.

Næste stop Iran?

I dag arbejder Perle for den konservative tænketank American Enterprise Institute, hvor han forsker, holder foredrag og skriver bøger. Seneste tur i den amerikanske mediemaskine fik han, da han forudså, at amerikanske marinesoldater snart vil angribe Iran. En udtalelse, der straks gav kritik fra alle sider.

»Jeg er træt af at blive fremstillet som total tilhænger af forebyggende angreb. Det, jeg siger, er, at hvis en fjende får atomvåben og vil bruge dem mod os, og det eneste, der kan stoppe dem, er et militært angreb, så er det den rigtige løsning. Men diplomatiske løsninger er altid bedst. Nogle gange virker de bare ikke.«

Men hvornår må man så angribe?

»Det er et svært spørgsmål. Med Nordkorea er den største fare, at landet sælger atomvåben til vores fjender. Hvis det vil det, må vi fysisk blokere dets grænser med flåden. Men jeg tror, at den krise kan løses diplomatisk.«

Hvad hvis landet er Iran, og det har udviklet atomvåben?

»Hvis du er Sverige, kan du jo være ligeglad, for de sigter næppe efter Stockholm. Hvis du er Israel, så må du handle hurtigere.«

Og hvis du er USA?

»Så skal du være bekymret. Hvis Iran havde atomvåben, ville det give dem til terrorister. Er du villig til at tage den chance? Vi ventede for længe med Osama bin Laden, som først fik lov at udføre 11. september. Så længer bør vi ikke vente med Iran. Vi skal bekæmpe totalitære regimer, som vil have alle til at være ligesom dem selv.«

Mange vil mene, at det er præcis, hvad de neokonservative gjorde, da de ville skabe demokrati i Irak?

»Det er nonsens. Vi vil gerne have flere demokratiske regimer, men vi er ikke ude på at skabe regeringer med magt. Vi gik ikke ind for at skabe demokrati, men for at fjerne Saddam,« siger Richard Perle.

Blå bog

Richard Perle er en af frontfigurerne i den såkaldte neokonservative bevægelse i USA. De neokonservative er mest kendt for deres aggressive udenrigspolitik, hvor de går ind for at forsvare amerikanske interesser og har ringe tiltro til internationale organisationer som FN.

Perle arbejdede fra 1969 til 1980 for en demokratisk senator og blev derefter ansat i Ronald Reagans regering. I syv år var han særlig rådgiver for international sikkerhed i Reagan-regeringen.

I denne periode fik han øgenavnet ’Mørkets Fyrste’ grund af sin store magt bag kulisserne og sin hårde kurs over for Sovjetunionen.

Fra 2001 til 2003 var han formand for forsvarsministeriets særlige bestyrelse, som rådgiver om sikkerhedsspørgsmål. I den periode anbefalede han stærkt George W. Bush en invasion af Irak.
I dag er Perle ansat i den konservative tænketank American Enterprise Instiute.

   
   

forside | aktuelt | artikler | billeder | layout | priser | cv | kontakt