"Fuck politiet - gaderne er vores"

Volden hærger stadig de franske forstæder, som forbereder sig på en gentagelse af sidste års optøjer. Nyhedsavisen har besøgt forstaden, hvor urolighederne begyndte for præcis et år siden. Vi blev mødt med stenkast.

Læs også: Forstæderne er klar til kamp

Af Michael Lund

En halv mursten flyver gennem luften og rammer mig på min venstre læg. Jeg vender mig om og når at se tre 13-14-årige drenge gemme sig bag en mur. Deres mørke hættetrøjer er snøret tæt til om ansigterne. Få sekunder senere rammer endnu en sten en meter bag mig og knuses på asfalten.

En af de unge er klatret op på taget af en toetagers bygning. Han holder et stykke beton med begge hænder og kaster det efter mig og en kvindelig kollega.

En muslimsk mor i slør stopper kortvarigt op med sine tre børn, kigger og går videre. En gruppe unge i tyverne, der hænger ud foran en kebab-restaurant, fortrækker ikke en mine.

Jeg er i et område af lovløshed, som de franske myndigheder for nyligt kaldte stedet her i en lækket hemmelig rapport. Lovløsheden hedder Clichy-sous-Bois, en forstad til Paris med omkring 28.000 indbyggere, hvoraf 35 procent er indvandrere.

27. oktober 2005 mistede 17-årige Zyed Benna og 15-årige Bouna Traore livet her i forstaden, da de fik dødelige stød på en transformatorstation. Ifølge drengenes venner blev de jaget ind i højspændingsledningerne af politiet. Deres død satte gang i tre ugers uroligheder i adskillige forstæder, hvor unge franskmænd og indvandrere gik amok, angreb politiet og brændte næsten 10.000 biler af.

»Vi går i gaderne«

Her præcis et år efter frygter myndighederne en gentagelse af oprøret.

Intet har nemlig ændret sig i Clichy-sous-Bois. Forstadens idrætshal står stadig som en udbrændt ruin efter sidste års optøjer, bydelen har stadig ingen politistation, og arbejdsløsheden er rekordhøj.

»Vi går på gaden på årsdagen. Det er vores pligt over for Zyed og Bouna,« siger 17-årige Peks, som ikke vil have sit rigtige navn frem.

Sammen med seks andre drenge af afrikansk og arabisk afstamning står Peks uden for en af byens mange forfaldne boligblokke.

Væggene og opgangene er klistret til med grafitti.

»Fuck politet«, står der flere steder. Andre steder er Zyed og Bounas navne skrevet med store bogstaver. Gamle plastikflasker og skraldeposer ligger spredt i store pytter med råddent vand.

Kaster sten for sjov

»Her er ingenting at lave andet end at drikke og ryge hash. Ingen biograf, ingen underholdning. Det tager over en time at komme ind til Paris med bussen, og folk herude har ikke engang råd til billetten. Så brænder man biler af i stedet eller kaster sten efter politiet,« siger Peks og tager fat i blokkens facade:

»Se, du slår bare sådan her på murstenene, og så kan man tage dem af og kaste dem.«

»Men selvom her ikke er noget, er det i det mindste vores. Vores bygninger, vores gader. Og vores rotter,« siger 18-årige Fores.

17-årige Mat påstår, at han blev tæsket af politiet uden grund under optøjerne sidste år. De andre drenge fortæller lignende historier om chikane og racisme fra det forhadte politi. Og drengenes had kan læses i statistikkerne.

I Paris’ nordlige forstæder er antallet af voldelige røverier steget med 23 procent i den første halvdel af 2006. Ambulancer og brandbiler må køre med eskorte mange steder, og politiet bliver oftere og oftere mødt med stenkast.

Had mod politiet

På fjerde sal i en af forstadens grå, afskallede betonblokke bor familien Traore i en lille lejlighed, hvor skumgummiet stikker ud af de slidte madrasser. Da familiens mellemste søn, Bouna, faldt i strømledningerne for et år siden, begyndte forstædernes oprør. Men oprøret har intet ændret, mener Bounas far.

»Regeringen gør ingenting for forstæderne, og Clichy-sous-Bois er lige forfaldent,« siger 53-årige Seydon Traore, som også hader politiet, men trods alt opfordrer byens unge til at stoppe med at brænde biler af:

»Jeg og de andre ældre personer siger, at de skal lade være. Vold hjælper os ikke. De kan brænde hele byen ned til grunden, men det vil aldrig bringe Zyed og Bouna tilbage.«

Denne aften er der roligt i Clichy-sous-Bois – bortset fra de normale stenkast efter politi og journalister. Men drengene fra forstaden advarer:

»Fredag sker der noget,« siger 17-årige Mat.